Berlin - Murens fald 30 år

9. november 1989 kl. 18.57 kom pressemeddelelsen, som mange havde ventet på: DDR ville lempe på rejsereglerne for østberlinerne. Det forlød, at muren ville blive åbnet. Klokken 23.30 måtte grænsesoldaterne give efter for de tusindvis af begejstrede østberlinere, der var mødt frem ved grænseovergangen på Bornholmer Strasse. Dette blev en historisk oplevelse, som i 2019 har 30 års jubilæum.

Berlin fremstår i dag som en smuk og moderne hovedstad, som har gennemgået en større renovering og genopbygning siden murens fald. Der, hvor muren og den brede grænse gik, var der pludselig en masse ledig plads og man har derfor, som i ingen andre storbyer i verden, haft mulighed for at bygge i byens centrum.

 

Program:

Dag 1: Der køres med passende pauser til hotellet i Berlin. Hotellet ligger centralt i det vestlige Berlin på Kurfürstendamm og tæt på Gedächtnis kirken, der står som vartegn fra 2. verdenskrig. Der er en U-bahn station tæt ved hotellet, så allerede denne aften vil det være muligt at opleve den spændende storby. Der er aftensmad på hotellet.

Dag 2: Dagen byder på en byrundtur, hvor du ser de mange verdensberømte bygninger i Berlin, bl.a. Potsdammer Platz, Alexanderplatz, Unter den Linden, Brandenburger Tor og meget mere. Der sættes ekstra fokus på seværdighederne omkring Berlinmuren og der er stop ved East side Gallery, en af de største og mest populære seværdigheder i Berlin. 1.316 meter af den gamle Berlinmur blev i 1990 malet af kunstnere, som udtrykte de følelser, som berlinerne gennemgik - fra vrede og angst til glæde og håb.  Om eftermiddagen besøger du museet Berlin-Hohenschönhausen (entre inkluderet i prisen), hvor den daværende østtyske efterretningstjeneste Stasi havde varetægtsfængsel. Fangerne var primært politiske fanger og ”republikflygtninge” (mennesker, der havde forsøgt at flygte til det demokratiske vesten). Bygningerne er bevaret i original stand, og rundviserne er hovedsageligt tidligere fangere. Efter et meget spændende besøg går turen tilbage til hotellet, hvor der er lidt tid på egen hånd, så du kan udforske byen nærmere eller shoppe på Kurfürstendamm. Her finder du bl.a. det store indkøbscenter KaDeWe. Aftensmad på hotellet, hvis du har tilkøbt dette.

Dag 3: I dag skal du besøge Check Point Charlie, som er den gamle grænse mellem øst og vest. Her bliver der tid på egen hånd til at se stedet, bl.a. kan du besøge Asisi Panometer, som på fantastisk måde viser et øjebliksbillede fra tiden med muren gennem Berlin (entre ca. 10 euro). Du kan også besøge Check Point Charlie Museet, som fortæller historien om muren med billeder, dokumenter, film og effekter samt om de talrige og ofte fantasifulde flugtforsøg fra øst til vest (entre ca. 15 euro). Hvis du synes tiden tillader det, kan du besøge et Trabant Museum eller Black Box museet, som ligger lige i området og måske kan du nå frokost på Curry Wurst museet. Herefter går turen videre til DDR Museet, som er et af Berlins mest populære museer. Her får du et fint indtryk af hverdagen i Østtyskland under socialismen og historien om DDR-tiden kan opleves på en spændende, interaktivt og sjov måde på dette lille, men meget interessante museum.  På DDR Museet kan du bl.a. ”køre” i en Trabi, se TV i en autentisk DDR-stue, rode i skufferne eller se en dokumentarfilm i originale DDR-filmstole. Her er masser at udforske for alle aldre (entre inkluderet i prisen). Aftensmad på hotellet, hvis du har tilkøbt dette.

Dag 4: Efter mange spændende oplevelser i Berlin går turen mod Danmark. Der er pause ved den dansk/tyske grænse. Forventet hjemkomst først på aftenen.

 

Du skal bo på Best Western Plus Amedia Hotel Berlin Ku`damm**** med en fantastisk beliggenhed på den berømte gade Kurfürstendamm. Hotellets centrale beliggenhed er et godt udgangspunkt for at udforske byen. Der er gåafstand til restauranter, butikker, KaDeWe, Europa center, Gedächtniskirche, museer og meget mere. U-Bahn stationen Uhlandstrasse ligger tæt på hotellet, hvilket gør det nemt at komme rundt i byen med offentlig transport. Alle værelser har eget toilet, brusebad, aircondition, telefon og tv. Der er mulighed for familieværelser ved forespørgsel.

 

Prisen inkluderer:

  • 3 x overnatning på 4-stjernet hotel på Kurfürstendamm
  • 3 x morgenbuffet
  • 1 x aftensmad
  • Indblik i Berlins interessante historie
  • Byrundtur i Berlin med fokus på Berlin Muren
  • Alle nævnte udflugter jf. program (ekskl. entréer)
  • Entre til Hohenschönhausen
  • Entre til DDR Museet
  • Dansk rejseleder
  • Kørsel i 4-stjernet bus

 

Opsamling:

Hanstholm - Thisted - Vildsund - Nykøbing - Skive

Ved tilstrækkelig tilslutning også i Fjerritslev - Hurup Thy - Holstebro

 

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies