Spørgsmål og svar

Her kan du få svar på en lang række spørgsmål, som du måske vil støde på, når du bruger Klub NORDJYSKE.

Hvad er Klub NORDJYSKE?
Klub NORDJYSKE er for alle, men det er kun abonnenter, der opnår rabatter og kan handle til fordelagtige priser. Fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende og e-avisen opnår de bedste priser og rabatter.

Hvordan henter jeg Klub NORDJYSKE-app´en?
Med Klub NORDJYSKE-ap'en får du lynhurtigt et opdateret overblik over vores klubkort-tilbud. App'en er et lille program, som du gratis kan downloade til din mobiltelefon (smartphone). Når du på din mobiltelefon søger efter app'en, skriver du klub nordjyske i søgefeltet og trykker på HENT/INSTALLER og dernæst ÅBN.
Du har nu installeret app'en og kan finde frem til fx butikker og spisesteder i det område, hvor du befinder dig.
Det er nemt at finde det lille Klub NORDJYSKE-ikon på din mobiltelefon, næste gang du får brug for vores nye app, men husk altid dit klubkort, når du tager på tur. Kun med det opnår du din rabat.

Klub NORDJYSKE-kortet

Jeg har mistet mit/mine Klub NORDJYSKE-kort, hvad gør jeg?
Ring til kundeservice på tlf.: 99 35 34 34. Du skal betale et gebyr på kr. 50,-, for at få lavet og tilsendt et nyt kort. Betalingen opkræves sammen med den næste abonnementsregning.

Hvor kan jeg bruge mit Klub NORDJYSKE-kort?
Se samarbejdspartnere her

Får jeg rabat, hvis jeg ikke har mit kort med?
Nej desværre, du skal ALTID medbringe dit kort til vores samarbejdspartnere for at få rabat, da kortet de fleste steder skal køres gennem dankortterminalen.

Kan jeg se, hvor meget jeg sparer ved at bruge Klub NORDJYSKE-kortet?
Du kan se din saldo ved øverst at gå ind under fanebladet RABATTER og klikke på SALDO. For at se saldoen skal du bruge den 4-cifrede pinkode, der står i velkomstbrevet, som du fik med dine klub-kort. Har du glemt din kode kan du bestille en ny ved at klikke på GLEMT ADGANGSKODE.

Kan jeg se, hvor meget jeg sparer ved køb i Klub NORDJYSKE?
Nej, saldoen viser kun den rabat, du har fået ved at bruge dit Klub NORDJYSKE-kort. Du kan, når du fx køber billetter på klubnordjyske.dk, se hvor meget du sparer, når du går til betaling.

Jeg vil gerne have et Klub NORDJYSKE-kort, hvordan kan jeg det?
Klub NORDJYSKE-kortet er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende og e-avisen. Når du bestiller et abonnement får du automatisk to Klub NORDJYSKE-kort sendt til din adresse efter bestillingen (gælder ikke abonnenter med tilbud). Ønsker du et abonnement på NORDJYSKE Stiftstidende bestiller du det her eller ved at ringe på tlf.: 99 35 34 34 - og får så adgang til de mange tilbud og rabatter i Klub NORDJYSKE.

Jeg er fuldt betalende abonnent på NORDJYSKE Stiftstidende, men har ikke modtaget Klub NORDJYSKE- kortet, hvad gør jeg?
Der kan gå op til 3 uger inden dine kort havner i din postkasse. Dukker de ikke op inden for den tid, skal du ringe til vores Kundeservice på tlf.: 99 35 34 34 eller sende os en mail ved blot at klikke på mailadressen her abon@nordjyske.dk

Jeg har ikke modtaget Klub NORDJYSKE-kort, hvad mon det skyldes?
Klub NORDJYSKE-kortet er forbeholdt fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende. Hvis du ikke modtager dine kort kan det skyldes, at du har en rabat eller et tilbud på avisen. Hvis det er tilfældet, kan du til enhver tid kontakte vores Kundeservice på tlf.: 99 35 34 34 og få ændret dit abonnement til fuldt betalende, og dermed få adgang til de mange gode tilbud og rabatter, som er i Klub NORDJYSKE.

Hvor hurtigt aktiveres Klub NORDJYSKE-kortet?
Kortet er aktivt så snart du modtager det, og så er det bare med at komme af sted og benytte de mange gode tilbud og rabatter.

Hvad koster et Klub NORDJYSKE-kort?
Kortet er gratis, når du er fuldt betalende abonnent på NORDJYSKE Stiftstidende (to kort pr. abonnement). Hvis uheldet er ude og du mister et kort skal du blot kontakte vores Kundeservice, som kan sende dig et nyt, dog skal du betale et gebyr på kr. 50,- for at få nye kort tilsendt. Betalingen opkræves sammen med den næste abonnementsregning.

Hvis jeg afbestiller min avis midlertidigt, hvad sker der så med Klub NORDJYSKE-kortet?
Du kan bruge dine Klub NORDJYSKE-kort, mens du har afbestilt din avis midlertidigt. Pausen i dit abonnement må ikke overskride 90 dage. Hvis det sker, lukkes dine Klub NORDJYSKE-kort. Hvis du begynder som fuldt betalende abonnent igen, vil du automatisk modtage nye Klub NORDJYSKE-kort.

På Klub NORDJYSKE-kortet står, at man skal taste 0000 når kortet bruges. Skal man det?
Nej, det er ikke længere nødvendigt. Systemet er blevet forbedret og du skal IKKE bruge koden 0000 længere, når du bruger dit Klub NORDJYSKE-kort.

Hvad sker der, hvis jeg opsiger mit abonnement?
Hvis du opsiger dit abonnement, lukkes dine Klub NORDJYSKE-kort og du kan ikke længere opnå rabat hos vore samarbejdspartnere.

Kan Klub NORDJYSKE-kortet bruges sammen med andre rabatter?
Nej, Klub NORDJYSKE-kortet kan ikke bruges sammen med andre rabatordninger eller tilbud.

NÅR JEG HANDLER I KLUB NORDJYSKE

Jeg får ikke den rigtige pris frem, når jeg bestiller?
Du skal have en profil, det tager et øjeblik at oprette ved at klikke HER - og så er du logget ind. Har du allerede oprettet en profil, skal du logge ind med din e-mail og adgangskode, så vi kan genkende din profil og dermed give dig de korrekte priser.

Jeg har fået ny mailadresse?
Du skal logge ind med din "gamle" mailadresse og adgangskode. Når du er logget ind, vælger du RET PROFIL og her skifter du til den nye mailadresse. Husk også at indtaste din adgangskode igen. Du kan bruge den samme kode eller skifte den til en ny.

Hvordan handler jeg i Klub NORDJYSKE?
Når du er logget ind og har fundet det arrangement, du vil købe billet til, vælger du antal og evt. type af billet. Klik på LÆG I KURV og tjek antal, pris og arrangement. Vil du købe billetter til flere arrangementer eller af en anden type, klikker du på GÅ TILBAGE, finder arrangementet og lægger disse billetter i kurven. Så fortsætter du købet, indtil kvitteringen kommer frem og du får mulighed for at downloade og printe dine billetter. Du får også en mail, hvor dine billetter er vedhæftede, og hvorfra du kan printe dem.

Kan jeg bestille telefonisk?
Vi er en onlinebutik og tilstræber, at al salg og information foregår på www.klubnordjyske.dk

Skulle du mod forventning støde på problemer i forbindelse med et evt. køb, er du naturligvis meget velkommen til at rette henvendelse til os på klub@nordjyske.dk eller på tlf. 99 35 35 45, som er åben hverdage mellem kl. 08.00 og kl. 15.00.

Hvornår er jeg GULD medlem og hvornår er jeg SØLV medlem?
Er du fuldt betalende abonnement på NORDJYSKE Stiftstidende eller e-avisen, er du automatisk GULD medlem og kan derfor købe til GULD pris og få GULD rabat. Modtager du avisen på et tilbud eller med rabat, er du SØLV medlem og kan derfor købe til SØLV pris.
Ønsker du at opgradere dit abonnement fra SØLV til GULD og opnå de bedste rabatter og tilbud, kontakt venligst vores kundeservice på tlf.: 99 35 34 34.

Kan jeg købe produkter uden at skulle tilmelde mig Klub NORDJYSKE?
Ja, men som abonnent vil du da ikke opnå dine rabatter.

Jeg har ikke noget login, hvordan laver jeg et login?
Klik her for at oprette dig som bruger.

Hvad skal jeg huske at oplyse, når jeg bestiller en rejse?
Når du bestiller din rejse direkte ved det aktuelle rejseselskab, er det vigtigt du opgiver evt. rejsekode samt abonnementsnummer, såfremt du er abonnent. Er du ikke abonnent, skal du oplyse, at du er medlem af Klub NORDJYSKE, for at opnå Klub NORDJYSKE-prisen. Disse oplysninger skal videregives til det rejseselskab, som står for rejsen.

Jeg har glemt mit abonnementsnummer?
Du kan finde dit abonnementsnummer på din faktura fra NORDJYSKE Stiftstidende, betalingsoversigt eller kontakte vores kundeservice på tlf.: 99 35 34 34. Som fuldt betalende abonnent har du også et Klub NORDJYSKE-kort, hvorpå dit abonnementsnummer står.

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies