En aften i Aalborg Zoo

Torsdag 13. juni kl. 17.00 – 21.00 i Aalborg Zoo, Mølleparkvej 63, Aalborg

Alle jer, der er fuldt betalende abonnenter på NORDJYSKE Stiftstidende, inviteres 13. juni 2019 til en gratis aften i Aalborg Zoo. Hele den zoologiske have åbnes ekstraordinært for medlemmer af Klub NORDJYSKE, og vi inviterer jer på et væld af oplevelser samt mulighed for at deltage i vores konkurrence om rejsegavekort.

Hygge, grill, medbragte madkurve og tæpper er konceptet for Klub NORDJYSKEs sommertradition, som mere end 5.000 Klub NORDJYSKE-gæster
sidste år takkede ja til. Det blev en dejlig aften, hvor flere generationer hyggede sig sammen, og igen i år bliver du mødt af et spændende og omfattende program i den zoologiske have midt i Aalborg.

 

Rundt omkring i haven er der bænke, grønne områder og hyggelige oaser, og på Zoos nye grillområde er der mulighed for at tilberede den medbragte mad. Der er selvfølgelig også åbent i Spisehuset Skovbakken og Legepladskiosken, og der er hyggeligt ved Casa Familia midt i haven. Her serveres sydamerikanske retter, og børnene kan lege på områdets fine, nye legeplads.

 

Praktiske oplysninger:

Programmet starter kl. 17.30. (Indgangen er åben frem til kl. 19.00). Detaljeret program for aftenen udleveres ved indgangen.

Bestil billet enkelt og nemt her på siden - print billetterne ud og medbring dem til Zoo. Maks. 4 billetter pr. abonnent.

Mulighed for tilkøb af maks. 4 ekstra billetter ved indgangen (kr. 75,-).

Har du ikke mulighed for at bestille billet online, kan du ringe på tlf.: 99 35 35 45 hverdage mellem 08.00 og 15.00. Husk at have dit abonnementsnummer klar ved bestilling. Det finder du bl.a. på dit Klub NORDJYSKE-kort.

Årskort kan ikke benyttes til dette specialarrangement.

Hunde er velkomne.

Aftenen er for fuldt betalende abonnenter.

Begrænset antal billetter.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies