Kanal Gourmet & Kultur Rally 2018 – En dag for livsnydere

Søndag 27. maj med start fra Pavillon Christiansminde, Kristiansmindevej 24, Løgstør

Lions Club Løgstør inviterer til Kanal Gourmet & Kultur Rally, et arrangement, hvor du kan opleve den smukke natur omkring Løgstør, Frederik d. VII’s Kanal, Limfjorden, Kanalhusene, Kanalmuseet, bådehavnen i Løgstør, smagsprøver på lokale mad- og drikkevarer og meget mere.

Kanal Gourmet & Kultur Rally er en gåtur langs Frederik d. VII Kanal fra Pavillon Christiansminde til Lendrup med tre større stop undervejs. Herfra bliver du enten sejlet ad kanalen eller kørt med tog, sponseret af Løgstør Handelsstandsforening og Jutlandia Bank, tilbage til Løgstør. Fra Limfjordsmuseet/Kanalfogedens Køkken går turen videre langs havnen og tilbage til Pavillon Christiansminde.

Der er start fra Pavillon Christiansminde, Kristiansmindevej 34, Løgstør. Mød op i god tid, da de annoncerede starttider skal overholdes. Ved startboden får du få et armbånd, som er deltagerbeviset ved boderne ude på ruten, og her vil du også stifte bekendtskab med den lokalguide, der følger holdet på turen, og fortæller om naturen, egnen, fjorden og meget mere. Borgmester Per Bach Laursen, Vesthimmerlands Kommune, byder velkommen og ønsker god tur.

Der bliver tre større stop på turen, hvor der er tid til at nyde naturen, underholdning, lækker mad, delikate vine og smagfuldt øl. Her bliver du beværtet med smagsprøver på gode madvarer, vine, øl og andet godt. Ved stoppene kan du møde producenterne af de råvarer, der er brugt til madvarerne.

Ligeledes vil der være kulturelle indslag fra forfattere, musikere m.fl.

Når du er tilbage ved Pavillon Christiansminde bliver du budt på et lækkert kaffe/te/kagebord.

Der vil være et område ved Pavillon Christiansminde, hvor nogle af restauratørerne, leverandørerne, kunstnerne, de handlende udefra og andet godtfolk kan præsentere spændende tilbud.

Et evt. overskud vil blive brugt til velgørenhed samt humanitært og kulturelt arbejde lokalt, på landsplan og i udlandet.

 

Du kan vælge mellem følgende starttidspunkter:

  • Hold 2 - afgang kl. 10.25
  • Hold 6 - afgang kl. 12.05
  • Hold 8 - afgang kl. 12.55

 

Vær opmærksom på at du køber billetter til det hold, du ønsker at deltage på.

 

Praktisk information:

Mød op i god tid før starttidspunkt.

Husk gode sko og praktisk tøj.

 

Prisen inkluderer:

  • Smagsprøver på lokale mad- og drikkevarer
  • Kulturelle indslag på ruten
  • Kaffe/kagebord på Pavillon Christiansminde
  • Lokalguide som følger med på hele turen
  • Sejl- eller togtur fra Lendrup tilbage til Limfjordsmuseet i Løgstør

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies