Mikael Wiehe & Ebba Forsberg – Bob Dylan fortolkninger på svensk

Lørdag 19. oktober kl. 20.00 i Det Musiske Hus, Frederikshavn

I efteråret 2019 begiver Mikael Wiehe og Ebba Forsberg sig ud på en nordisk turné, hvor de tolker Bob Dylan med svenske tekster af Mikael Wiehe.

Bob Dylan har været en vigtig inspirationskilde for flere kunstnere og har, både som person og med sin lyrik, påvirket amerikansk politik. Han har især inspireret liberale præsidenter som Jimmy Carter, Bill Clinton og Barack Obama.

Mikael Wiehe dannede i 70’erne Hoola Bandoola Band sammen med Björn Afzelius og Peter Clemmedson og blev midtpunkt for den progressive, politiske rockmusik i Sverige. Ebba Forsberg er anerkendt både som sangerinde og skuespiller i Sverige og er stærkt inspireret af 60’ernes og 70’ernes store sangskrivernavne.

Forsberg debuterede i 1997 og har siden udsendt flere albums med med fortolkninger af bl.a. Bob Dylan, Tom Waits og Leonard Cohen.

Klub NORDJYSKE-billetten ombyttes på spilledagen til original billet (nummererede siddepladser).

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies