Sydney Symphony Orchestra

Søndag 9. december kl. 20.00 i Koncertsalen, Musikkens Hus, Aalborg

I anledning af 100-året for Jørn Utzons fødsel får Musikkens Hus i Aalborg flot besøg af Sydney Symphony Orchestra. Det australske symfoniorkester giver til daglig koncerter i Utzons ikoniske operahus i Sydney, og det er første gang nogensinde, orkestret besøger Danmark.

Sydney Symphony Orchestra blev grundlagt i 1932 af Australian Broadcasting Commission. Siden har det udviklet sig til et af verdens bedste symfoniorkestre, og musikerne turnerer i hele verden. Orkestret har samarbejdet med legender som George Szell, Sir Thomas Beecham, Otto Klemperer og Igor Stravinsky.

 

Cellist Andreas Brantelid

Koncerten finder sted i den smukke koncertsal i Musikkens Hus, og her vil Sydney Symphony Orchestra helt eksklusivt have den danske cellist Andreas Brantelid med som solist. Han begyndte at spille cello, da han var kun fire år, og i en alder af 31 år har han allerede slået sit navn fast internationalt. Han spiller i dag på en af verdens få Stradivarius-celloer.

 

Dirigent David Robertson

Aftenens dirigent er internationalt anerkendte David Robertson, der har været kunstnerisk leder af Sydney Symphony Orchestra siden 2014. Den amerikanske dirigent betegnes som meget visionær, og han har arbejdet sammen med nogle af verdens mest prestigefulde operahuse, heriblandt Metropolitan Opera, La Scala, Bayerische Staatsoper, Théâtre du Châtelet og San Francisco Opera. Han er jævnligt gæstedirigent for nogle af verdens førende symfoniorkestre.

 

Klub NORDJYSKE-billetten ombyttes til original A-billet (rk. 21) i billetkontoret i Musikkens Hus på spilledagen.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies