Troels Jensen og Miriam Mandipira

Fredag 4. oktober kl. 20.00 i Kulturhuset i Arden

Oplev en af tidens fornemmeste blueskonstellation med to store musikalske personligheder

Troels Jensen er landets ukronede blueskonge med en historie, der går tilbage til 1967, hvor han startede Delta Blues Band. I 2016 mødte han Miriam Mandipira fra Zimbabwe, en gudsbenådet sangerinde som elsker blues lige så højt. Hun kan synge så hjertet smelter eller du bobler over af lykke.

Forvent en intim koncert med et repertoire, der bl.a. omfatter numre fra deres seneste album Careless Love, hvor alt er barberet helt ind til benet.

Siden udgivelsen af cd’en er duoen blevet til en trio, idet Thomas Puggaard-Müller fra det oprindelige Delta Blues Band har sluttet sig til med sin legendariske guitar.

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies