Wine, Dine & Jazz

Lørdag 28. til søndag 29. oktober på Color Hotel Skagen

Wine, Dine & Jazz. Det er overskriften på et helt nyt tiltag, der finder sted på Color Hotel Skagen. Klub NORDJYSKE-tilbuddet består i deltagelse i en særlig vinmiddag, live jazzmusik og overnatning på det skønne hotel på toppen af Danmark.

Med udgangspunkt i forkærlighed for vine og en samling på over 4000 flasker byder Color Hotel Skagen på dette helt særlige arrangement.

Aftenen begynder med et glas bobler, snacks, tid til at snakke og besøg i et af Danmarks største walk invinskabe, hvor der er plads til 1020 flasker vin.

Det store walk in-vinskab er placeret, så der i restauranten er frit udsyn til alle de spændende vine, og skabet er specialdesignet med temperaturstyring til både hvidvin og rødvin. Det er et af de eneste vinskabe i Danmark med visuelt vinkort - en unik oplevelse for vinelskere.

 

Oplev husets vinekspert

Under middagen er husets vinekspert aftenens vært, og til hver af de tre retter præsenteres og serveres vine fra henholdsvis Californien og Spanien.

Efter middagen er der live jazzmusik i baren, og denne aften er det en dygtig trio, der sætter stemningen.

 

Besøg hotellets vinkælder

Efter middagen er der desuden mulighed for at hygge sig i de stemningsfulde omgivelser i hotellets vinkælder. Her opbevares vine fra alle verdenshjørner - både fra kendte og ukendte vinhuse i Californien, Italien, Argentina, Frankrig og Sydafrika, og nogle er drikkeklare, mens andre skal ligge nogle år endnu.

 

Et hotel i smuk natur

Color Hotel Skagen er Skagens eneste 4-stjernede hotel.

Det ligger i den lyngklædte natur tæt ved Den Tilsandede Kirke mellem Gl. Skagen og Skagen by. Der er kun 20 minutters gang til det hyggelige miljø med de røde pakhuse på havnen, 20 minutters gang ad skønne stier til stranden ved Kongevillaen og et lille kvarters gang til Den Tilsandede Kirke.

I hotellets Restaurant Holger går kærlighed til mad og lokale råvarer hånd i hånd, og husets menukort er præget af det franske med et touch af Skagen.

 

Prisen inkluderer:

  • Velkomstdrink og snacks
  • 3-retters menu
  • 6 udvalgte vine
  • Live jazzmusik
  • Overnatning i delt dobbeltværelse
  • Stor morgenbuffet

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies