2 på tur – en komedie om at gribe dagen

Lørdag 22. februar kl. 19.30 i Det Musiske Hus, Frederikshavn

To ældre herrer nægter at give op, selvom det egentlig er for sent.

De er indlagt på hospitalet med hver sin terminale sygdom. Der er de dog ikke længe, inden de beslutter sig for, at de ikke bare vil ligge og vente på døden. Så de griber dagen og flygter. Med dropstativ og iklædt pyjamas stiller de sig op ved den nærmeste landevej og blaffer, klar til nye sidste eventyr.

På deres vej møder de mange forskellige mennesker, alle spillet af Paw Henriksen og Kristine Yde, som påvirker retning og udfald på deres lille udflugt. Da de møder en gravid kvinde, hvis kæreste har forladt hende, sætter de sig for at finde ham, men de ender med at finde en voksen datter, der griber muligheden for at lære sin far at kende. I løbet af den korte tid, deres tur varer, erfarer de, at tilfældige hændelser fører til nye hændelser, som får betydning i nuet.

Sådan er livet også. Vi kender endestationen for de to mænds tur, men vejen derhen er fuld af livsglæde og håb for fremtiden.

2 på tur, med originaltitlen Moins 2, blev i 2006 nomineret til Moliére-prisen som årets bedste franske dramatik.

Produceret af Folketeatret.

De medvirkende er:

  • Kurt Ravn
  • Peter Schrøder
  • Paw Henriksen
  • Kristine Yde

Iscenesættelse af: Geir Sveaass
Scenografi af: Marianne Nilsson
Oversættelse af: Ninette Mulvad og Geir Sveaass

 

Opdaterer priser

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies