Cirkusmuseet Rold v. Arden

Cirkusmuseet i Rold er indrettet i Cirkus Miehes gamle vinterkvarter, og er Danmarks eneste bevarede cirkusbygning i træ.

Museet giver en oplevelse af et cirkus som arbejdsplads i de seneste 200 år. Få et indblik i cirkusdirektørens, artistens, staldtjenerens og barnets hverdag i miljøet, der bestod af meget mere end bifald og beundring fra publikum.

På Cirkusmuseet i Rold kan I alle prøve kræfter med artisteri. Både store og små cirkusinteresserede kan prøve at lave deres egen jonglørbold og benytte den ude i Cirkus Miehes gamle ridehus. Her finder I også en kasse med artistredskaber til fri afbenyttelse for alle, der har lyst.

Museumsbutikken

I museumsbutikken kan I købe alt fra cirkusplakater til artistredskaber af god kvalitet. Is, slikkepinde og økologisk chokolade frister også på hylder. Endvidere sælger museet cirkus-hoptimister til støtte for de danske hospitalsklovne.  

Betingelser:

Gælder for to personer pr. husstand.
Gælder kun ordinær entrepris – ikke specialarrangementer.

Link: www.nordmus.dk

Adresse:

Cirkusmuseet

Østerled 1, Rold, 9510 Arden

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies