Velkommen til Klub NORDJYSKE
Har du spørgsmål eller ris/ros, er du velkommen til at sende os en mail
Dorf Møllegård er en sjælden dansk perle. Møllegården består af en gammel vandmølle med rødder tilbage til 1600-tallet, en vindmølle fra 1800-tallet og en møllegård fra 1800- og 1900-tallet. Det ligger naturskønt i det bakkede skovlandskab på kanten af Jyske Ås. Den slags komplette møllegårdsanlæg er der meget få tilbage af i Danmark og er en særlig seværdighed ved Dronninglund og i Nordjylland.
Møllegårdens stuehus omkring 1930
Oplev hvordan en selvbevidst og velhavende møller- og bondefamilie levede omkring 1930 i deres store og flotte stuehus opført i 1924 efter arkitekttegninger. Huset er så velbevaret, at det er fredet og gemmer på storstue, den pæne stue, køkken anno 1924, et meget tidligt badeværelse fra 1924, bagekælder og meget mere. Her er også en udstilling om møllerfamilie og deres liv på møllegården i første halvdel af 1900-tallet.
Dorf vandmølle
Vandmøllen har rødder tilbage til 1600-tallet og rummer også den tidligere beboelsesbygning for møllefamilien. Møllen har en fungerende turbine, indsat i 1924, som kan køre. Her er også en udstilling om Dorf vandmølles historie, om livet som møllersvend, om møllersvenden, som døde i en arbejdsulykke i møllen i 1907, en vandmøllemodel og meget mere.
Dorf vindmølle
Den fine mølle er opført i 1887 som hjælpemølle for vandmøllen og var i drift indtil 1952. Her er en plancheudstilling om vindmøllen, og du kan opleve møllen kører til særlige arrangementer.
Naturen omkring Møllegården
Omkring mølledammen har Dronninglund Kommune anlagt en natursti, hvor du kan opleve et rigt plante- og dyreliv.
Læs mere om Dorf Møllegård på deres hjemmeside: www.museummoss.com
Åbningstider 2019:
11. maj - 28. juni: Lørdage, søndage og helligdage kl. 13-16.
1. juli - 31. august: Alle dage kl. 13-16.
1. september - 11. oktober: Lørdage, søndage og helligdage kl. 13-16.
12. - 20. oktober: Alle dage kl. 13-16.
21. oktober - 31. december: Lørdage, søndage og helligdage kl. 13-16.
Adresse:
Dorf Møllegård
Storskovvej 39, Dorf
9330 Dronninglund