Aalborg Zoo

I Zoo fejrer de julen med en gigantisk lysfest, hvor haven illumineres med 100.000-vis af lys, der fører dig på en stemningsfuld julerejse verden rundt.

Jul i Zoo
Du får en helt ny og anderledes oplevelse af haven og dens dyr, når Aalborg Zoo tænder lys i vintermørket og fortæller om dyrenes tilpasning i den mørke tid og de kolde egne.

Med udgangspunkt i havens dyr, deres særkende, adfærd og de verdensdele, de oprindeligt kommer fra, inviteres du på en lysvandring gennem haven. Fra nordlys i Grønland til farverig og festlig jul i Afrika kan du opleve julens atmosfære og traditioner.

Til en rigtig jul hører selvfølgelig også julemanden. Hans hytte ligger lige ved siden af rensdyrenes stald, og her kan alle artige børn komme og hviske deres største ønske i julemandens øre. (Alle dage kl. 17-20)

I løbet af november og december vil der desuden være en lang række arrangementer og events, der fejrer julen med blandt andet sang, luciaoptog og hyggelige workshops. 

Se program HER

Året rundt i Zoo
I Aalborg Zoo sker der noget vildt året rundt og hele familien kan være sammen om både sjov leg, læring og underholdning.

Her kan I opleve trænede dyr på Zoofari-Scenen, børnene kan udfordre sig selv på naturlegepladsen og I kan grille jeres egen mad. I oplever mange af verdens vilde dyr på tæt hold, og faktisk kan I se 11 ud af de 12 mest populære zoo-dyr netop i Aalborg Zoo.

Følg livet i zoo hele året
Har I lyst til at komme bag kulisserne i Aalborg Zoo, kan I følge os på Facebook og Instagram, hvor vi fortæller om småt og stort ved dyrene gennem året.

Tilmeld jer Aalborg Zoos nyhedsbrev på www.aalborgzoo.dk for at følge hverdagen i zoo og se de mange arrangementer, I kan deltage i. Her har I også mulighed for at tilmelde jer særlige arrangementer, hvis I har årskort.

Aalborg Zoo er en non-profit virksomhed. Vores mål er at vise, hvorfor det er vigtigt at bevare naturens mange forskellige vilde og truede dyrearter. Al overskud går til at forbedre forholdene for både vores egne dyr og de vilde dyr i naturen.

Betingelser:
Klub NORDJYSKE-kortet kan ikke anvendes sammen med andre rabatordninger. Kortet kan kun bruges i Aalborg Zoo.

Link:
Besøg Aalborg Zoos hjemmeside her 

Adresse:
Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg

Ved at fortsætte på dette site accepteres det at KLUB NORDJYSKE anvender cookies. Læs mere om cookieregler og persondatapolitik her.accepter cookies